
Den ene af mine Nikon SB-900 blitze havde været en tur på
gulvet. Jeg kan nu ikke huske den har været tabt, men det må være
sket alligevel, for den ene af mine SB-900 blitze fungerede
pludseligt ikke mere. Efter at have undersøgt tingene nærmere,
kunne jeg konstatere at det var selve Xenon-lampen i blitzen der
var knækket midt over, og den skulle skiftes. Noget sådant er ikke
billigt - specielt ikke hvis det er Nikons autoriserede værksted,
der skal udføre reparationen, så jeg tænkte, at det måtte jeg da
selv kunne klare. I stedet for et betale knap 1.500,- kroner for en
reparation slap jeg med at betale 235,- kroner og brugte knap 45
minutter af min tid. Her følger så instruktionerne med billeder,
hvis du selv skulle have brug for (og mod til) at udskifte pæren i
din SB-900 blitz.