At frtilægge skygger i Photoshop CS5 er almindeligvis noget de fleste frygter, af den simple grund at man ikke ved, hvordan det kan gøres nemt og simpelt. Denne videotutorial vil vise dig, hvordan du helt enkelt og på nogle få minutter kan fritlægge den naturlige skygge og bruge den på andre baggrunde, end den du oprindeligt fotograferede motivet på.

Se på billedet herover. Det er en lille Afrikansk keramik-figur (en flodhest), fotograferet på en hvid baggrund. Lyset er bevidst lagt så skyggen, der kastes under hovedet og selve figuren, er meget blød. Figuren selv er nem at fritlægge, for den har en skarpt afgrænset kant, men skyggen under figuren kan ikke fritlægges ved hjælp af de traditionelle værktøjer (Pen tool, Magic Wand eller Quick Selection Tool), da skyggen i sig selv ikke har en skarp kant.

På det næste billede kan man se resultatet, hvis man forsøger at fritlægge skyggen med disse værktøjer, og det er ikke kønt.

På det sidste billede kan man i stedet se, hvordan det kommer til at se ud, hvis man benytter den metode jeg demonstrerer i videoen. Her fritlægges skyggen, og kan nemt tages med over, på en anden baggrund.

Har du svært ved at se denne vide her, kan du se den på min side på Vimeo

Videoen bør ses i "full screen" mode. Kommentarer, forslag eller spørgsmål er som altid velkomne!

Har du en Facebook-profil kan du holde dig automatisk opdateret, hver gang jeg opdaterer min blog ved at gå over på min Facebook-side og give den en "Synes godt om".

Hvis du har problemer med at afspille ovenstående video, kan du se den direkte på Vimeo.

Oprindeligt var de rå optagelse, der ligger til grund for denne video tiltænkt kun at blive brugt for min egen fornøjelses skyld. Men da jeg kom hjem, så jeg, at jeg havde lavet et par kommentarer undervejs, der gjorde videomaterialet anvendeligt til en blik "bag om tæppet" på denne fotoshoot.

Resultatet er en kort (10 minutter) video, der giver et indblik i hvad der sker på en sådan fotoshoot, og hvordan jeg arbejder. Videoen er lidt teknisk af natur, og viser processen fra begyndelse til slutning af en fotosession.

Yderligere information om denne fotoshoot kan du få ved at læse følgende:

• Det første møde mellem Søren og mig - her blev fundamentet lagt
• Selve dagen for "Miss you" covoershoot
• Beskrivelse af den kreative proces bag denne fotoshoot

Musikken i videoen herover kommer naturligvis fra Søren Reiffs nye album "Miss you", der kan købes via iTunes, eller du kan bestille albummet her og få en kopi sendt med posten, der vil give dig albummet såvel som cover og en lille booklet med billederne på tryk. Et bedre preview af nogle af de tracks der findes på albummet kan findes på Sørens hjemmeside.

 

Jeg er blevet spurgt et par gange, om jeg ikke havde nogle billeder jeg kunne lægge på nettet, der kunne bruges som baggrund på skrivebordet på ens computer. Jeg er naturligvis smigret, men erkender også at jeg måske ikke er den store landskabsfotograf. Det skal dog ikke afholde mig fra at dele et billede, der evt. kunne anvendes som skrivebordsbaggrund, hvis man skulle ønske det, så her følger den første skrivebordsbaggrund, denne gang for Oktober måned.

Billedet er fotograferet ved Strandvejen ud for Erimitagesletten (nord for Klambenborg) fredag d. 15. oktober klokken 7:34 om morgenen, et par minutter før solopgang.

Jeg har lavet tre forskellige versioner af billedet, så man kan downloade det billede der passer bedst til ens skærmopløsning:

• 1920 x 1280 pixels opløsning (widescreen)
• 1280 x 800 pixels opløsning (widescreen)
• 1024 x 768 pixels opløsning (4:3 skærm)

Er du i tvivl, så tage den første med den højeste opløsning. Mac-brugere kan CTRL+KLIKKE på linket, og vælge "Gem som...", og PC-brugere kan bare højreklikke på linket og vælge "Gem som...". Man kan også bare klikke på billedet og åbne det i et nyt vindue, højreklikke (CTRL+KLIK på Mac) og vælge at bruge billedet som skrivebordsbaggrund.

Jeg håber at have et nyt billede klar til november måned.

Så kom dagen... dagen hvor Søren Reiffs nye album "Miss you" kom på gaden. Som fotograf er det ind imellem lidt utilfredsstillende, ikke at kunne vise de billeder man laver. For de er jo ofte knyttet til en kampagne eller en markedsføringsplan, og man er derfor bundet af en aftale om ikke at offentliggøre billederne. Derfor har jeg også ventet denne dag med spænding. Jeg har jo tidligere fortalt om de photoshoot jeg lavede med Søren Reiff til coveret af hans nye album, og jeg har været spændt på at vise jer billederne. Det kan jeg så gøre nu, for nu ER albummet på gaden.

Klik på "Læs mere" herunder for at se flere billeder, og for en lidt mere detaljeret bekrivelse af, hvordan billederne blev til.

Mens man utålmodigt venter på, at Nikon får sendt deres nye D7000 kamera ud til leverandørerne, kan man i forvejen lærer kameraet at kende. Nikon har nemlig lagt en undervisningsportal på nettet, man kan bruge til at lære, hvordan man betjener det nye Nikon D7000 kamera.

Nikons nye D7000 "digitutor" side. Der er tilsyneladende ikke så meget "hype" omkring dette nye spejlreflekskamera fra Nikon her i Danmark, men i udlandet er der store forventninger til dette udspil fra Nikon.

Læs mere om D7000 her, og find links til andre sider, der beskriver Nikon D7000 mere detaljeret.

Det forlyder de første kameraer vil nå ud til leverandørerne i slutningen af måneden.

Man hører det ofte sagt; "Et billede siger mere end tusind ord". Det er i højeste grad sandt - nogle gange - for der findes i sandhed også billeder, der ikke har ret meget at sige. Mange billeder forekommer næsten overflødige og uden intention. Man befinder sig måske i en situation, man selv synes er spændende eller mindeværdig, og så hiver man kameraet frem. Men fra tanken om at en given situation eller en oplevelse kunne være sjov at forevige, til billedet, der rent faktisk beskriver oplevelsen, en følelse eller en stemning, er der ofte MEGET langt.

 

Jeg plejer normalt, at have mit kamera med overalt! Først og fremmest fordi man jo ikke kan tage billeder uden. Dette kendetegner også mange fotografer af "den gamle skole", for tænk nu, hvis man så "billedet" men ikke havde et kamera så øjeblikket kunne foreviges. Grundlæggende er det naturligvis rigtigt - problemet er blot, for den seriøse amatør såvel som den professionelle fotograf, er det ofte ikke bare "et kamera", men en hel taske fuld udstyr man skal have med - og det er ikke altid man har mulighed for at slæbe rundt på- endsige lyst til- at tage en hel rygsæk fuld af udstyr med, bare fordi man skal en tur i Netto.

Dette har medført et nyt mantra i den fotografiske verden, nemlig: "Det bedste kamera er det, du har med dig", populariseret af den amerikanske fotograf Chase Jarvis. Tesen er; man tager bedre billeder med sin iPhone, end hvis man slet ikke har noget kamera med - og selv om dette naturligvis er rigtigt i én forstand, så kan det nemt få den konsekvens at mange billeder, der kunne have været fantastiske, slet ikke bliver taget.

Jeg har tidligere skrevet en blog om, at træne sin visuelle muskel. Det man skal huske er: Man sagtens kan træne sin visuelle muskel uden nødvendigvis at have et kamera med sig. Mange fotografer lever med deres kamera foran øjet i en sådan grad, at de slet ikke oplever verden omkring dem. Hvis man ikke har kameraet foran øjet, så stirrer man på den lille LCD-skærm bag på kameraet med en koncentration, der får os til at ligne Rain Man. Vi sætte kameraet for øjet, tager et billede, kigger på resultatet, og sætter umiddelbart herefter kameraet for øjet igen. I denne hektiske aktivitet af nøglehulskiggeri, opdager vi slet ikke hvad der sker ved siden af os, eller bag os- og vi går glip af mange billeder.

Leica har måske forstået dette (eller også er det bare et heldigt sammenfald). De gamle 35mm Leica-kameraer havde altid en optiske spejlsøger (en såkaldt "rangefinder") placeret i kameraets venstre side. Det gjorde (og gør) det muligt at sidde med kameraet for øjet og stadig have det andet øje åbent, så man kan følge med i, hvad der sker omkring en. I et Lecia X1 eller M9 sidder søgeren samme sted. Det betyder at fotografen ikke behøver isolere sig bag kameraet, når man har kameraet for øjet.

Med moderne spejlreflekskameraer er dette ikke muligt, men derfor kan man godt forsøge at vænne sig til, at kigge på verden omkring os. Søge at finde motiverne, farverne, kompositionen og aktiviteterne… ikke i det der sker - for så er det for sent - men i det der kommer til at ske lige om lidt. Hvis jeg går hen ad gaden, tvinger jeg mig til at se længere frem, end jeg egentlig kan- eller vil fotografere. På den måde er jeg forberedt, og står klar med mit kamera når den forudsete begivenhed udfolder sig. Det er ikke altid det sker som jeg forventede, men i det mindste kan jeg gøre mig nogle tanker om det billede, der potentielt KAN opstå, finde den rigtige vinkel, den rigtige baggrund og komposition, vælge lukkertid og blænde. Jeg har naturligvis ikke kontrol over situationen, men jeg kan på denne måde give mig selv kontrol over, den måde billedet tages på.

Det handler om at være forberedt. At se noget "komme", forberede sig, og så være klar når det sker. Luis Pasteur sagde: " Heldet tilsmiler den, som har forberedt sig", og dette gælder også når man skal fotografere. Har man forudset, at en situation kan opstå, er man forberedet, og man er ikke så afhængig af "held" når man tager sine billeder.

Alt dette kan man sagtens øve sig i - også uden kamera. Når man sidder i toget eller bussen, når man går på gaden, handler ind, er på arbejde… alle vejne er der billeder og opstår der situationer man kan træne sig selv op i at se og forudse, også uden et kamera foran øjet, og samtidig kan man holde øje med, hvad der ellers sker omkring os, så vi er forberedte, til det øjeblik hvor "billedet" måtte opstå.

 

Hvad er et godt S/H billede? I disse digitale tider, optages alle billeder jo i farver, og ind imellem kan man godt savne det udtryk de gode gamle S/H billeder kunne give. De var på en eller anden måde mere enkle, og fremstod på samme tid også mere organiske.

Da vi i "gamle dage" (det er faktisk ikke SÅ mange år siden) lavede billeder på Fuji Neopan eller Kodak T-MAX Pro, gav resultatet ligesom sig selv. Jo - man kunne presse filmen under fremkaldelsen, og papirets kvalitet havde bestemt også indflydelse på det endelige resultat - men det var indenfor et fast sæt rammer.

Med digitale billeder og RAW-formatet, er mulighederne jo næsten uendelige. De korn, der ofte kendetegner den mere "organiske" process, som ligger bag billeder lavet i et traditionelt mørkekammer, er jo ikke med (om end de naturligvis kan genskabes efterfølgende) når man arbejde digitalt. Jeg har eksperimenteret en del med dette, og må konkludere, det i virkeligheden ikke tilfører billederne det "organiske" element, man skulle vente... i det mindste ikke med mindre billedet reproduceres på papir. Hvad der derimod GØR en forskel, er den grad, hvormed man kan efterligne den kemiske process.

Dette er straks meget mere vanskeligt. Mens Neopan var mere "blød", bevarede den stadig en stor grad af kontrastrigdom i højlys såvel som skygge. T-MAX Pro forekom derimod "hård" fordi den var mindre følsom i mellemtonerne (og dermed mere konstrastrig), men blev så til gengæld lidt "klemt" i skyggerne. Det sidste kunne man delvist adressere ved at overeksponere en anelse i kopieringen - men det var altid et kompromis.

Billedet herover, er konverteret fra farver til S/H, gennem en omfattende process, hvis mål er at ligne det resultat man ville have fået med en T-MAX Pro film. Den føle- eller berøringsmæssige fornemmelse, der er ved at stå med en papirkopi fremstillet på højkvalitets papir, kan naturligvis ikke gengives på en computerskærm. Men efter at have stået med et print i hånden af ovenstående billede, og sammenlignet det med en kopi af et lignende billede lavet for nogle år siden fra en T-MAX Pro film, kan jeg sige: det er ikke nemt at se eller føle forskel på de to!

På trods af det enkle og ofte stærke udtryk der ligger i et S/H billede, lever vi jo i en verden af farver, og i vore dage, er et S/H billede efterhånden en sjældenhed. Personligt holder jeg meget af smukke S/H billeder, ikke på bekostning af farverne, men som et alternativ eller et supplement.

Et farvebillede, er bestemt heller ikke at foragte...

Sanyo annoncerede forleden det nye XX Eneloop batteri på hele 2500 mAh, det lyder måske som om det er forbudt for børn eller elektroniske apparater under 18, men i virkeligheden er der tale om en god nyhed for bl.a. fotografer.

Det, der gør Sanyos Eneloop batterier så specielle, er deres evne til at bevare en opladning. Traditionelle genopladelige batterier mister deres opladning, bare de ligger i skuffen. Når jeg skal på en fotoshoot, hvor jeg skal bruge mine Nikon SB-900 batteriflashes, så skal jeg have knap 50 batterier med. Da det tager et fuldt døgn at oplade 50 batterier, vil de første batterier allerede have nået at aflade en smule, inden jeg er færdig med at oplade de sidste. DERFOR bruger så mange fotografer Eneloop batterier - og de kan nu glæde sig over, der er et nyt batteri fra Eneloop-serien på vej. De hidtidige var på 2000 mAh, og nu kan man altså få 25% mere "power" i den samme pakke.

Prisen kendes ikke endnu, men skal man dømme efter, hvor mange gange Sanyo bruger ordet "professionel" i deres pressemeddelelse (seks gang i alt), så bliver de ikke billige. De forventes at komme "på gaden" til december her i Europa.