Så er det nye arbejdsredskab kommet. Bygget som en kampvogn
er Nikon D3s det seneste skud på stammen i Nikons
professionelle kameraserie.
Det jeg glæder mig allermest til er at kunne tage billeder i det
der svarer til stort set mørke. ISO 102.400 er ganske vist
støjfyldt (det ses ikke så meget ved video fordi det er levende
billeder), men dem der har prøvet kameraet fortæller at de slet
ikke behøver skamme sig ved at tage billeder ved ISO 12.800,
hvilket jo alene er fuldstændigt vanvittigt. Den anden del jeg
glæder mig til er videodelen. At man med det samme kamera (som man
bruger til at lave stills), kan skifte til at lave HD Video bliver
noget, jeg tror jeg kommer til at bruge meget.
