Fotoshoot i Nordhavn

Henrik DelferMode, Personlige projekterLeave a Comment

Her forleden var jeg en tur i Nordhavn ved den gamle kul-kaj med model Sabrina. Vi skulle lave nogle portfolio-billeder. Vi var i lidt for god tid (var på location klokken 19:10 og solen gik først ned 20.47 – det var ikke for smart, for det var bidende koldt (omkring 6° celcius). Sabrina var dog meget tapper, og selv om hun til sidst rystede af kulde, mistede hun på intet tidspunkt sit gode humør.

Vi fik en times tid med fantastisk lys, og sluttede af med nogle billeder med blandet lys kort efter solnedgang. Læs mere og se billederne fra denne fotoshoot.

Billeddata for billederne herover: Nikon D3S, Nikkor 70-200mm f/2.8, Nikon SB-900 blitz i 60×60cm Easybox Softbox fra kamera højre (feather) ved 1/8 power, samt lille reflektor ved kamera venstre.

Det handler i virkeligheden om at bruge det lys der er, og så bruge blitz og softboks til at give billederne en anelse mere “kant”. Nogle gange er det dog ikke nødvendigt, som med billedet herunder, hvor jeg ikke bruger andet lys end den nedgående sol, der lige kigger op over horisonten.

D3S_1599

Billeddata for billedet herover: Nikon D3S, Nikkor 70-200mm f/2.8, fotograferet i “available light”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *