Som fotograf er det sjovt nok ikke så afgørende om man står med
det seneste og nyeste kamera i hånden når man laver billeder. Vi
ved jo, glasset (objektivet) er langt vigtigere end kamerahuset, og
at personen med kameraet i hånden, er langt vigtigere end både
kamerahus og glas. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke følger
med, og glæder os, når vi ved tiden nærmer sig for annoncering af
nyt grej. Får vi nye muligheder med det nye kamerahus eller
objektiv? Kan vi gøre ting nemmere og hurtigere end hidtil? Derfor
går de fleste fotografer nok også med en smule spænding og venter
annonceringen af Nikons næste generation af et kamerahus for
professionelle fotografer. Typisk annoncerer Nikon en ny generation
af deres professionelle kamerahuse hvert andet år, og nu er det 2
år siden D3s kom på markedet. Kommer der et D4-hus?
Mange følger med i rygterne på nettet, og der gik meget
vedholdende rygter om, d. 24. august skulle være "dagen" - hvilken
gave... at Nikon skulle annoncere et ny fullframe professionelt
kamerahus, lige på min fødselsdag. Det viste sig ikke at ske. I
stedet blev et par nye kompaktkameraer annonceret. Mon ikke vi var
mange der sad med næsen trykket fast mod computermonitoren, og
måtte gå skuffet i seng den aften?
Så blev nye datoer nævnt, og de kom fra "rygtebørsens" hovedsæde
(nikonrumors.com). Der skulle komme en NY
annoncering i september...

Nikon 1 kom til verden d. 21. september 2011