Med denne artikel tager jeg (på opfordring fra Frank Alling og Majbritt Ferrall) hul på et emne, der er drilsk for de fleste, nemlig hvordan man tager gode billeder til koncerter eller andre situationer, hvor der ikke er så meget lys, eller hvor lyset varierer eller skifter hele tiden. Frank og Majbritts ønske var, at tage udgangspunkt i, hvordan man gør dette med et kompakt - eller semikompakt kamera, så det vil jeg forsøge at gøre i denne artikel. Har du et spejlreflekskamera kan du også sagtens få glæde af artiklen, for alle de emner jeg berører, er også relevant for folk med DSLR-kameraer.

Sticky Fingers - 1/100 sek., f/2.8, ISO 4000

Klik "læs mere..." herunder, for at læse første del af artiklen om koncertfotografering...

Artiklen er det op i to dele. Den første del handler udelukkende om kamerateknik, den anden handler mere om billederne, vinklerne, komposition og at lave de gode billeder.

Lad det være sagt med det samme. Selv om det ikke er kameraet, der tager billederne, men fotografen, så er der situationer, hvor udstyret sætter begrænsningen for hvad man kan- og ikke kan fotografere, og dette gælder desværre også koncertfotografering! Det betyder naturligvis ikke, man ikke kan tage gode billeder til en koncert med et kompaktkamera, men man skal vide at kompaktkameraer for det meste har det svært i situationer, hvor der er begrænset lys. Men hvis man kender sit kamera, og dets begrænsninger, så kan man i det mindste forsøge at imødegå disse, og koncentrere sig om de billeder man har bedst chance for at lave.

Fallulah - 1/80 sek., f/5.6, ISO 8000

For dem der ikke orker læse en længere forklaring, men bare vil have at vide hvordan de skal indstille deres kamera, kommer her en kort huskeliste, til hvordan kameraet skal indstilles:

1. Lær dit kamera at kende.
2. Sluk blitzen, eller slå den fra.
3. Lad være med at "zoome ind", brug fødderne som zoom i stedet
4. Hvis dit kamera kan stille på manuelt, så brug dette i stedet for automatikken.
5. Vælg en lukkertid, der er tilstrækkelig til at "fastfryse" de optrædende.
6. Vælg en ISO-indstilling der høj nok til at give dig det lys du skal bruge
7. Optag i RAW-formatet, hvis dit kamera har den mulighed.
8. Stol ikke blindt på kameraets lysmåler, det "rene" koncertlys snyder.
9. Find noget at støtte dit kamera på.

Vi skal kigge på hvert af disse punkter i rækkefølge.

1. Lær dit kamera at kende

Der er ingen tvivl om, at dette er det mest afgørende du kan gøre, for at tage gode billeder, uanset om der er tale om koncertbilleder, eller enhver anden slags billeder. Men specielt til en koncert er det vigtigt, fordi det går så stærkt. Det nytter ikke du står og fedter med en manual til dit kamera, eller leder efter en funktion for at justere på denne, for når du først har fundet funktionen, eller ændret på indstillingen, er øjeblikket overstået. Det skal sidder i fingerspidserne, og du skal vide præcist hvad du skal gøre for at ændre på de vigtigste funktioner i kameraet, nemlig blænde, lukkertid og ISO.

The Freudian Slip - 1/60 sek., f/5.6, ISO 200

Derfor: Vil du tage gode billeder til en koncert, så er det bedste du kan gøre for dig selv, at sætte dig ind i hvordan dit kamera virker. Det handler ikke kun om at kunne tænde for kameraet og hvide hvor udløserknappen sidder - nej - du skal vide hvordan du løbende justerer kameraets indstillinger, og du skal kunne gøre det i blinde. Ved en koncert er lyset på dem der optræder, og ikke der hvor du står med dit kamera. Derfor skal du kunne justere på kameraet uden at tænke over det, for det går stærkt… rigtig stærkt!

2. Blitzen

Når man skal fotografere med begrænset lys, kunne man være fristet til at bruge den indbyggede blitz i ens kamera. Men det er sjældent en god idé. Sluk blitzen, eller slå den fra.

For det første tillades det sjældent at man bruger blitz til en koncert, for det andet er blitzen i et kompaktkamera sjældent ret kraftig. Den kan oplyse ting, der befinder sig nogle få meter foran kameraet, men i det samme man kommer blot 10 meter væk fra det man skal fotografere, så er der ikke ret meget lys tilbage. Konsekvensen bliver at kameraet tro der er rigeligt med lys, men at lyset aldrig "når frem" og man derfor får meget mørke og rystede billeder.

HandClap - 1/125 sek., f/2.8, ISO 800 - brug af blitz ville have ødelagt dette billede

Selv om man rent faktisk havde en blitz der var kraftig nok (f.eks. en god ekstern blitz, af den type man sætter ovenpå kameraet), så er blitzlys - når det kommer fra kameraet - noget af det mest forfærdelige lys man kan tænke sig, specielt hvis man vil lave gode billeder. Lysteknikerne, der lægger lys på scenen i forbindelse med en koncert, gør sig umage med at lægge et lys, der understøtter stemningen i musikken, som er varieret og visuelt stimulerende. Hvis man bruger blitz, skjuler man meget af det arbejde de har lagt i at lave et godt lys. Så sluk for blitzen, det bliver dine billeder langt bedre af!

3. At bruge sin zoom

Lad være med at "zoome ind". De fleste objektiver (også de indbyggede i kompaktkameraer) slipper ikke så meget lys igennem, når de bruges til at zoome tættere på det man skal fotografere. Et objektiv hvor der står f/3.5-5.6 på fronten, vil typisk have den største blændeåbning (f/3.5) når man zoomer helt ud, og en blænde på f/5.6 når man er zoomet helt ind. Det betyder at man får mere end dobbelt så meget lys til sin rådighed, når man zoomer helt ud, og det kan gøre en kæmpe forskel på de billeder man laver.

Soul66 - 1/100 sek., f/2, ISO 3200 - Nikkor 50mm f/1.4

Brug i stedet fødderne som zoom, og få lidt mere lys ind gennem objektivet. Desuden er det altid sværere at holde et kompaktkamera stille, når man zoomer ind. Er der masser af lys betyder det ikke så meget, men når der er lidt lys, skal man bruge alt hvad man kan få. Med et spejlreflekskamera, er et 50mm lysstærkt objektiv din bedste ven (hvis du har mulighed for at komme tæt på, og allerhelst helt op på scenen). Kan du komme tæt på, er et godt og lysstærkt zoomobjektiv heller ikke at foragte. Jeg bruger gerne fem forskellige objektiver, når jeg skal lave koncertbilleder. Jeg er godt klar over der ikke er tale om det billigste glas, og det måske er nemmere som professionel at finansiere det dyre glas, men husk: Kamerahuse skifter man ud mange gange, men godt glas har man for livet. Listen over objektiver jeg gerne benytter til koncertfotografering følger her:

• Nikon 14-24mm f/2.8 - suveræn vidvinkel der tegner fænomenalt
• Nikon 24-70mm f/2.8 - godt allround-objektiv
• Nikon 70-200mm f/2.8 - mit absolut foretrukne objektiv til de fleste close-ups
• Nikon 50mm f/1.4 - EMINENT objektiv når der ikke er meget lys
• Nikon 85mm f/1.4 - Endnu et favoritobjektiv, når der ikke er meget lys.

Jeg skal også have købt mig et Nikon 24mm f/1.4 objektiv, for er der meget lidt lys, er der sjældent ret meget plads, og så er selv 50mm for meget.

Jeg plejer et bruge to kamerahuse ved koncerter (D3s og D3), med hvert deres objektiv, så jeg ikke skal skifte objektiver hele tiden, men det afhænger naturligvis af forholdende.

4. Stil kameraet på manuel

Hvis dit kamera kan stille til manuelt at bestemme eksponeringen (blænde og lukkertid), så brug dette i stedet for automatikken. Lyset på en scene skifter meget, og nogle gange ER det designet, så kun få områder på scenen er oplyst eller hele scenen kun har svagt lys. Hvis man bruger kameraets automatik, vil det forsøge at lave en gennemsnitseksponering med alle billederne, uanset om der er lidt eller meget lys, og resultatet bliver sjældent ret godt.

Hvordan skal kameraet så indstilles på det manuelle program (M)? Det varierer naturligvis fra sted til sted. Men brug følgende fremgangsmåde, hvis du ikke har en selvstændig lysmåler.

• Vælg et tidspunkt i begyndelsen af koncerten hvor lyset på scenen er nogenlunde gennemsnitligt. Det sker ofte under et af de stille numre, eller også prøver du at finde et tidspunkt i løbet af det første nummer, hvor lyset er gennemsnitligt (det vil sige at ikke alt scenelyset er tændt for fuldt blus, men der er heller ikke helt mørkt på scenen).
• Stil dit kamera på blændeprioriteret program (hedder "A" hos Nikon eller Av hos Canon), og vælg den størst mulige blændeåbning (det mindst mulige blændetal).
• Kig gennem kameraets søger, eller se på LCD-skærmen bag på kameraet, og find ud af hvilken lukkertid kameraet foreslår til den pågældende blændeåbning.
• Hvis lukkertiden er lav (mindre end 1/50 sekund) skal du skrue op for kameraets ISO indstilling. Hvilken lukkertid du sigter efter kommer naturligvis an på hvor animerede musikerne er på scenen er, men i de fleste tilfælde er en lukkertid på 1/1oo sekund tilstrækkelig, hvis du bruger et kompaktkamera og ikke zoomer for meget.
• Stil nu kameraet over til manuelt program (M), og indstil selv blænde og lukkertid, så det passer med det du tidligere fik prøvet dig frem til. Nu kan du skyde resten af koncerten i forvisningen om at dine billeder er nogenlunde korrekt eksponeret.

Det er klart at der i løbet af en koncert vil opstå situationer, hvor lyset ændrer sig meget, og her skal man være lidt hurtig på fingrene.

Sticky Fingers - 1/200 sek., f/2.8, ISO 4000

Til koncerter bruger jeg sjældent eksponeringskompensationen for at få mere eller mindre lys, eller kortere eller længere lukkertider. Jeg bruger i stedet blænde og lukkertid direkte, og justerer kun på ISO i begyndelsen af et nummer, når jeg har en fornemmelse for lysniveauet for det pågældende nummer, og det afviger meget i forhold til det foregående nummer.

5. Lukkertiden

Vælg en lukkertid, der er tilstrækkelig til at "fastfryse" de optrædende. Igen hjælper det at zoome ud, får jo videre vinkel man har på sit billede, desto mere bevægelse skal der til, før man oplever bevægelsesslør i billedet. Konsekvensen af at zoome ud, bliver således at man kan bruge lidt længere lukkertider, og dermed få lidt mere lys ind.

Walde & Marsha - 1/80 sek., f/3.5, ISO 1100 (Lys: Mikkel Bedsted)

Husk dog at en kort lukkertid ikke ALTID er ønskværdig. Trommestikkerne fryses næsten ved 1/400 sekund, men så får man en trommeslager, der bare sidder og stritter med sine trommestikker. Hænderne på en guitarist fryses ved 1/200 sekund, men vil man have et billede af en guitarist der ser ud som om han spiller, så skal man have en længere lukkertid (f.eks. 1/50 sekund).

6. ISO-indstillingen

ISO handler om hvor lysfølsom kameraet skal være. I gamle dag, købte man film, der var særligt egnet til dårlige lysforhold. En film på 400 ISO eller for den sags skyld 800 eller 1600 ISO blev opfattet som hurtige film. I de moderne kameraer kan man gå endnu længere, og med mit Nikon D3s kan jeg tage billeder helt op til 102.400 ISO. Ikke at det er anvendeligt i praksis, for jo højere ISO man stiller sit kamera til, desto mere støj kommer der også i billederne. Derfor kommer det helt og holdent an på, hvor godt et kamera du har. Det er nemt at prøve af. Tag nogle billeder om aftenen i din stue, og start ved ISO 100, prøv herefter at skrue op for din ISO og tag det samme billede igen og igen, til du når maksimum for, hvad dit kamera kan klare. Gå derefter hen til computeren og kig på de billeder du har taget.

Kandy Kolored Tangerine - 1/125 sek., f/3.5, ISO 5000 (Lys: Mikkel Bedsted)

At vælge den rigtige ISO-indstilling handler derfor om at finde det rigtige kompromis mellem lysfølsomhed og støj. Det er ikke så forskelligt i forhold til de gamle dage med analog film. Her kom der også "gryn" i billeder taget på lysfølsomme film som man måske endda efterfølgende "pressede" under fremkaldelsen.

Hvad der er vigtigere er dog, at du skal kende grænsen for, hvornår dine billeder bliver så støjfyldte at de er praktisk uanvendelige. Med mit Nikon D3s kan jeg uden problemer tage billeder ved 12.800 ISO, men jeg har sjældent brug for at gå højere end 6.400 ISO. For de fleste kompaktkameraer er grænsen nok 800 ISO eller 1600 ISO, men prøv dig frem, og kig på dine billeder, og afgør selv hvor langt du kan tillade dig at gå.

Lips - 1/125 sek., f/5.6, ISO 12800 - Nikon D3s (Lys: Mikkel Bedsted)

Der findes også programmer, der kan anvendes til at reducere mængden af ISO-støj i billeder man allerede har taget. Her er det også svært at være specifik, så prøv at finde et godt kompromis for dine billeder.

7. RAW-formatet

RAW-formatet kan blive din redning, hvis du rammer ved siden af med din eksponering. Det er i virkeligheden er kopi af det, kameraets sensor "ser", og du får med RAW-formatet mulighed for efterfølgende at lave justeringer af dit billede, som du ikke kan, hvis du optager billeder i JPG. For det første kan du frit efterjustere hvidbalancen, for det andet kan du ofte korrigere en fejleksponering med et fuldt f-stop eller i nogle tilfælde endnu mere. I visse situationer kan du genskabe udbrændte højlys, og du får i det hele taget langt større frihed til efterredigering af dine billeder.

Host - 1/125 sek., f/3.5, ISO 1000 (Lys: Mikkel Bedsted)

Jeg optager ALDRIG i andet end RAW format. Jo - billederne fylder mere, og du kan ikke have så mange billeder på dit hukommelseskort. Men i vore dage koster et ekstra hukommelseskort ikke en formue, så købe 2-3 ekstra hukommelseskort, og optage din billeder i RAW og i den bedste opløsning, dit kamera kan præstere.

Freja Loeb - 1/320 sek., f/3.5, ISO 12.800 - hurtig lukkertid fordi Freja her var meget animeret

Vær dog opmærksom på at ikke alle fotoprogrammer på computeren, kan håndtere RAW-formatet. De fleste kameraer der kan fotografere i RAW leveres dog også med et program til import af billeder fra kameraet til din computer, og hér kan du (efter at have lavet dine justeringer) importere og konvertere dine RAW-billeder til JPG-formatet.

8. Lyskilderne snyder

Mange af de lyskilder der bruges på teatre og til koncerter er meget "rene", specielt de nye LED-baserede teaterlys. De er så rene, at de rent faktisk nemt snyder kameraets lysmåler, og netop derfor er det vigtigt ikke blindt at stole på automatikken, når man tager billeder til en koncert.

Det teater- og scenelys man bruger i dag varierer meget fra sted til sted. Som fotograf vil man gerne have de "gamle" lampetyper (quartz-halogen), der ikke er så farverene som de (nu om dage) ofte anvendte LED-lamper, der er så vanvittigt farverene, at det er svært at få detaljer med i den del af lysspektret de udsender lys i. Er der ikke andet lys på scenen, kan kameraets sensor og lysmåler ikke følge med, og her skal man som fotograf være ekstra hurtig på fingrerene. HID eller HMI lyskilder er også at foretrække fremfor LED, men det ligger udenfor denne artikels emne at diskutere lyskilder. Som fotograf må man jo arbejde med det lys man har, og derfor handler det mere om at vurdere lysets beskaffenhed, og indrette sig derefter.

Host - 1/60 sek., f/3.5, ISO 1000 (Lys: Mikkel Bedsted)

Billedet til venstre med hvidbalancen sat til Auto (billedet er undereksponeret med et fuldt blændetrin). Billedet til højre er det samme billede, men denne gang med hvidbalancen sat til 50.000° Kelvin. Selv om billedet til venstre bedre repræsenterer den lyslægning der var lavet på scenen, formidler billedet til højre langt bedre den stemning der var, også selv om hvidbalancen er voldsomt forskudt.

Som tommelfingerregel kan man sige; med rene lyskilder (LED), skal man ofte undereksponere med et helt blændetrin. Når man så kommer hjem (og hvis man har optaget i RAW), skal man forskyde hvidbalancen, til der ikke længere er udbrændte toneområder. Er der andre lyskilder involveret, skal man eksponere efter disse. Og her gælder det mere end noget andet: Øvelse gør mester.

9. Find støtte til kameraet

Det er måske ikke muligt at medbringe et fotostativ, men der er altid noget i nærheden man kan bruge. Stil f.eks. kameraet på scenekanten, eller på gelænderet rundt om scenen. Find en væg du kan læne dig op ad, en dørkarm eller et træ, hvis du er udendørs. Brug ryglænet på en stol. Alle knep gælder, hvis det kan give dig lidt mere stabilitet.

Sticky Fingers - 1/25 sek., f/5.6, ISO 3200 - kameraet var støttet på scenekanten

Stabilitet gør det nemlig muligt at bruge lidt længere lukkertider (f.eks. 1/25 sekund i stedet for den kortere lukkertid på 1/50 sekund). Gør man dette, skal man vælge at tage billedet, mens musikerne er nogenlunde i ro, for hvis de farer rundt på scenen, kan du holde dit kamera nok så stille, så vil du alligevel på slørede billeder. Det gør dog mindre end man skulle tro, så længe de objekter, der står fast på scenen (mikrofonstativer, højtalere, trommer, etc.), ikke samtidig er i bevægelse.

Opsummering

Hvis man har læst denne artikel igennem, får man nemt det indtryk, at det hele i virkeligheden handler om teknik. Bare man har det bedste kamera, og det dyreste udstyr, kan man lave fantastiske koncertfotografier, eller billeder på teatre. Intet kunne være længere fra sandheden. Teknikken er fundamentet, og resten handler om øje, komposition, at vide hvad der sker på scenen og om at forberede sig. Det er hvad den næste artikel kommer til at handle om.

Har du spørgsmål eller kommentarer til denne artikel, så læg en kommentar.