For at kunne se, hvad man egentlig fotograferer, er alle
kameraer enten udstyret med en lille skærm bag på kameraet og/eller
en såkaldt søger man kigger igennem. Kameraer hvor man kigger ind i
søgeren og ud gennem objektivet kaldte man i de analoge dage for et
spejlreflekskamera eller et SLR-kamera (SLR står for "Single Lens
Refleks"). Dette refererer til det der sker, når man trykker på
udløseren. Når man kigger ind gennem søgeren og ud gennem
objektivet er det et lille skråtstillet spejl, der muliggør dette.
Når billedet tages, klapper dette spejl op, og tillader lyset at
komme frem til filmen, der så registrerer eller "optager" billedet.
Det er denne bevægelse af spejlet man henviser til, når man kaldet
et sådant kamera for et spejlreflekskamera. I vore digitale tider
kalder man det for et digitalt spejlreflekskamera (DSLR), men
princippet er stadig det samme, nu er filmen blot skiftet ud med en
sensor.
I et SLR-kamera (eller DSLR) kan man skifte objektivet ud med et
andet, og derved få langt større fleksibilitet end med et
kompaktkamera (også kaldet pocketkamera eller lommekamera).
Følgende illustration viser et tværsnit af et
spejreflekskamera:

Tværsnit af et spejreflekskamera
(Illustration af Colin M.L. Burnett)
Lyset kommer ind gennem objektivet1, og reflekteres
via spejlet2 - der er placeret i en 45° vinkel - op
forbi matskiven5, hvis ellers kameraet er udstyret med
en sådan (moderne DLSR-kameraer har ikke altid en
matskive5 da fokuseringen er automatisk). Efter lyset
har passeret matskiven5 bliver det sendt gennem en
såkaldt kondenseringslinse6 op og bagud gennem et
pentaprisme7 eller pentaspejl7, og ud gennem
søgeren8, hvor man placerer øjet og kigger ud gennem
kameraet. Når billedet tages vipper spejlet2 op og lyset
passerer gennem lukkeren3 frem til kameraet
sensor4, der registrerer billedet.
TIP: Faktisk er der enighed blandt
professionelle fotografer om, at det er objektivet (de
professionelle kaldet objektivet for "glasset"), der har størst
betydning for kvaliteten af de billeder man tager, hvis -
naturligvis - alle de øvrige detaljer er i orden (billedet er
korrekt belyst, der er stillet skarpt, det ikke er rystet,
osv.).
[Hop til
indholdsfortegnelsen...]